Til Lars Kr. Lundin. Tak for din interesse i GEDCOMP-databasen. GEDCOMP har d. 25/12-2001 modtaget din GEDCOM-fil. Den vil i fremtiden blive kaldt dk41225f.ged. dk41225f.ged vil snarest blive behandlet, og du vil herefter få svar via e-mail til: gedcomp@lklundin.dk For at lette mit arbejde bedes alle dine henvendelser til GEDCOMP vedr. din indsendte fil indeholde ordet 'dk41225f' - gerne som en del af subject. For at undgå misforståelser: VEDRØRENDE VIDEREGIVELSE AF GEDCOM-FILER INDSENDT TIL GEDCOMP. Ingen indsendte GEDCOM-filer bliver i sin helhed videregivet, med mindre indsenderen udtrykkeligt giver tilladelse til andet. Dele af indsendte GEDCOM-filer kan blive videregivet under nedenstående omstændigheder, og ikke under andre omstændigheder: 1) Personen A har indsendt GEDCOM-filen a.ged til GEDCOMP, og personen B har indsendt GEDCOM-filen b.ged til GEDCOMP. 2) GEDCOMP har fundet et antal mulige personsammenfald i a.ged og b.ged. 3) A og B vil herefter modtage en E-mail indeholdende uddrag fra både a.ged og b.ged vedrørende disse mulige personsammenfald. 4) For personer, hvor det af a.ged eller b.ged fremgår at de er eller kan være nulevende eller er eller kan være født efter år 1899, vil kun følgende oplysninger kunne findes i meddelelsen om sammenfald: Navn, køn, individnummer i a.ged og b.ged samt hvorvidt de er nært beslægtede med andre personer i meddelelsen. Dette minimum af offentlighed omkring indsendte GEDCOM-filer er den eneste pris, der er for at benytte GEDCOMP. På trods af ovenstående kan du modtage henvendelser om personsammenfald med din GEDCOM-fil fra slægtsforskere, uden at du selv har modtaget en E-mail om dette personsammenfald. Sådanne uventede henvendelser kan skyldes to ting: 1) Der er en vis risiko for at en afsendt E-mail til dig om personsammenfald ikke når frem, uden at jeg får besked om det. 2) En E-mail om personsammenfald med dit navn, din E-mail adresse, og uddrag af din GEDCOM-fil er blevet sendt til en af GEDCOMP's bidragsydere, som derefter har videregivet disse oplysninger til tredjemand. Indholdet af statens arkiver er med enkelte restriktioner offenligt tilgængeligt, og som sådan er det meste af de fleste slægsforskeres oplysninger offenligt tilgængeligt. Hvis du mener din fil, dk41225f.ged, indeholder oplysninger, der er private, følsomme, kontroversielle eller på anden måde uegnede til videregivelse, bør du bede mig at slette din fil, gerne samtidigt med at du indsender en erstatning for dk41225f.ged renset for disse oplysninger. Hvis du ikke inden senest 5 dage fra i dag beder mig slette din indsendte dk41225f.ged, betragter jeg det som din accept af ovenstående. Med venlig hilsen Lars Kr. Lundin