Kom igang med slægtsforskning

Her er nogle praktiske råd, hvis du har lige har fået interesse for slægtsforskning:

• Der kan være oplysninger at hente fra fjernere slægtninge, f.eks. dine forældres og bedsteforældres fætre/kusiner, og deres efterkommere.
• Få med det samme oplysninger om familiebillederne: hvem, hvor, hvornår, hvorfor - når først familiens ældre er døde er det nærmest umuligt at besvare disse spørgsmål, hvilket gør billederne langt mindre interessante.
• Det kan give en synergieffekt at interviewe flere slægtninge samtidigt, men pas på at de ikke lægger ord i munden på hinanden.
• Hvis du interviewer slægtninge, så aftal med dem at optage hele interviewet - lydoptagelserne kan i sig selv være interessante, men giver også en garanti for at du senere kan være sikker på hvad der faktisk blev sagt.
• Datoer for kirkelige hændelser, dødsfald og andet kan, ihvert fald i Danmark og Sverige, nemt findes uafhængigt af familiens ældre. Omvendt kan farverige anekdoter give et billede af en person, som man ikke kan få via arkiverne. Derfor er det en god ide ikke kun at fokusere på årstal og datoer, men også at spørge efter anekdoter og historier.
• Lav gerne flere interviews - folk kan komme i tanke om noget, de ikke havde tænkt på første gang, især hvis du kan præsentere dem for ny information.
• Forbered gerne en liste med spørgsmål f.eks. om slægtningens tidspunkt og sted for fødsel, dåb, konfirmation/kommunion, vielse, skilsmisse, emigration, bopæle, uddannelse og arbejde.
• Stil slægtningen de samme spørgmål om søskende, forældre, forældres søskende, bedsteforældre, bedsteforældres søskende, evt. oldeforældre og oldeforældres søskende. (Hvis du ønsker at fortsætte slægtsforskningen, så er det væsentligt bedre at søge efter forældrene til en række søskende, fremfor forældrene til et enkelt barn). Spørg også om tid og sted for disse personers dødsfald og begravelse.
• Spørgeteknik gør en forskel. Især med (halv)senile er det vigtigt at undgå at lægge ord i munden på dem. Udover at spørge efter år og dato for en hændelse, kan det være en god ide at spørge efter samme information på en mere indirekte måde, f.eks. aldersrækkefølgen af søskende, om et givet ægtepar nåede at fejre sølvbryllup, hvem der var tilstede ved en given familiesammenkomst (et bryllup, dåb, begravelse), om slægtningen husker at have mødt en given bedsteforælder, blev alle søskende født i samme by/land, hvor gammel blev en given slægtning, døde den og den før/efter den-og-den, osv.
• Især kvinder gemmer på en mængde interessante papirer fra bl.a. forældre og bedsteforældre: dåbs-, vaccinations-, vielses- og dødsattester, karakter-, soldater- og dagbøger, pas, id-, køre-, takke- og post-kort, breve, diplomer, invitationer, skøder.
• Ældre bibler kan indeholde oplysninger om ejerens forfædre.
• Vielses- og forlovelsesringe kan gemme på datoer, og nogle (kvinder) har deres forfædres ringe.
• Grav- og mindestene (f.eks. fra verdenskrigene) kan være en kilde til information.
• arkivalieronline.dk er en gratis, landsdækkende database af affotograferede kilder.
• familysearch.org er en gratis, stor og verdensdækkende database af afskrevne kilder, oplysningerne bør kontrolleres f.eks. via arkivalieronline.dk.
• KildeIndtastningsProjektet (KIP) er en gratis database af afskrevne danske folketællinger, oplysningerne bør kontrolleres via primære kilder f.eks. via arkivalieronline.dk.
• Aurelia Clemons har lavet ekstrakter af en lang række danske skifte-protokoller, de originale skifter kan ses på arkiverne.
• Genealogi software bliver hurtigt nyttig til at holde styr på de mange oplysninger.
• Når du har fundet din foretrukne genealogi software, kan du danne en GEDCOM-fil og sende den til GEDCOMP.